En afsluttende bemærkning

Ja så går det ellers mod enden af mit lille eventyr hernede, og jeg vil så hermed konstatere, at det kan lade sig gøre at blive overfølsom overfor alkohol ved overforbrug. Jeg har tilegnet mig en ny slags tømmermænd, der er ulidelige og har holdt mig sengeliggende en hel dag efter en bytur. Det er sket to gange nu.. Så må vist hellere lige konsultere en læge ved hjemkomst, fordi det kan vi da ikke have...

Ja, men min tid hernede har været præget af en stor portion uheld i starten med flere kroniske skader til min hårdt prøvede krop osv., men det er heldigvis blevet udlignet med, at jeg rent faktisk har været en meget meget meget heldig gammel mand, når alt kommer til alt. Billederne her, ja de er vist bare meget sjove, og så er der en masse sjove folk på dem også, det skal jeg jo gerne have hjælp til at være, så det kan ikke kun være billeder af mig :-)

Jeg har først og fremmest mødt mennesker hernede, som højst sandsynligt også hænger fast, når jeg vender næsen hjemad igen. Det er klart det bedste, jeg kan tage med hjem herfra. Både folk jeg kendte en lille smule i forvejen, men også nogle stykker, som jeg har mødt hernede, der aldrig vil ryge i glemmebogen. Både på godt og ondt hehe.. Men jeg føler mig som sagt heldig, da det jo er ret god timing, at alle de sjove folk er hernede på samme tidspunkt ;-)

Mere individuelt har jeg haft nogle utrolige oplevelser med det land, jeg ender med at have boet i, i mere end et halvt år. Jeg har desuden fanget noget fagligt spændende på vejen også, og så har jeg tilmed overstået mine allersidste timer hernede, da den som nævnt kun står på afhandling, når jeg kommer hjem. Jeg kan vist godt sige, at jeg ikke kommer til at savne skolebænken som så, og så sidder alle de klooooge mennesker derude og tænker ”jo jo, men det bliver heller ikke nemt at komme ud på arbejdsmarkedet, der er det lige så hårdt, hvis ikke hårdere” Ja det kan sagtens være Einstein, men ”derude” får du penge for det, så den stopper vi lige i opløbet.. Jeg kommer dog til at savne alt det sociale der følger med, men jeg håber og tror da, at et forhåbentlig nyt kapitel på en god arbejdsplads giver lidt nyt på den konto også.

Uha og til de royale så har jeg været inde på stedet ”Slip Inn” nogle gange, det var jo der Frede mødte Mary, hva siger I så.. Der er en plade udenfor, hvor det står, at det var stedet, og den er både på dansk og engelsk. Desuden er der dansker-rabat derinde, og der hænger et australsk samt et dansk flag minsandten.. Jo jo.. Jeg har fået oparbejdet en brun farve på den rigtige måde, så jeg kan komme hjem og være helt sort, mens alle andre misundelige blegfise render rundt og skriger ”polet-neger!” efter mig. Den farve har efterhånden også kostet omkring de 120.000 kr., som ca. er mine udgifter alt i alt med denne tur. Der kommer det med forhåbentlig at skulle i gang med at tjene penge i kommende år også ind som en vigtig faktor ;-)

Og jeg skal endelig ikke glemme to fremragende koncerter. Den ubeskrivelige oplevelse i operahuset med Foo Fighters og den sikre succes - U2 sammen med 70-80.000 andre på et stadion ude i den olympiske by i Sydney. Men den her weblog holder nok heller ikke ret meget længere end denne tur, så jeg vil lige sige en stor tak til dem, som har gidet sidde og læst alle mine løgnhistorier. Det har været sjovt at skrive det, og det gør det hele noget nemmere ved hjemkomst. Man behøver ikke sidde og høre på mig i timevis, det er bare med at spise mig af med at I har læst bloggen, så kan I forhåbentlig få lukket kæften på mig. Men jeg vil ikke love noget! Jeg er nu i gang med den sidste tur, der jo er sammen med Casper, og vi er de sidste to musketerer tilbage synes vi selv. Denne tur føles lidt som starten på min hjemrejse, da jeg ikke har noget hjem mere efter 2. januar, hvor turen startede. Det medfører jo, at jeg snart er hjemme, da tiden generelt flyver af sted hernede. Det har til dato været den tid i mit liv, hvor tiden er forsvundet hurtigst. På den ene side kommer jeg til at savne det sted her, og det bliver lidt træls at komme hjem i kulden og hverdagen igen, men på den anden side så er der også en del folk, man glæder sig til at have en sludder med uden støj på skype, msn messenger eller telefonen. Og så ved jeg, at der er nogle, der savner mig så forfærdeligt, så jeg kan jo ikke tillade mig at blive væk for evigt ;-) Det er også til de folk, der er lidt ekstra billeder hehe.. Dette halve år har jeg ikke røget så mange smøger som man kunne, da de er meget strenge med at ryge hernede. Jeg har faktisk ikke røget overhovedet de sidste 4 måneder tror jeg, så det er jo spændende, hvor lang tid den holder når man kommer hjem til kæderygerne igen. Det kunne være fint hvis de snart indfører noget i DK med rygeforbud, fordi så gider jeg personligt ikke døje med skidtet, og så stopper man nemmere! Og fodbold.. Ja jeg savner det da helt tåbeligt at skulle hjem på Aalborg stadion. Det er egentlig sjovt, fordi man fryser røven af til et skuffende resultat, men der er nu ikke noget som det alligevel. Og Champions League hjemme i tv-stuen på kollegiet med gutterne. 20. februar sidder jeg klar med en mørk Erdinger lige præcis hvor jeg plejer, det bliver godt!! Der vil nok ikke komme yderligere indlæg her på bloggen om den sidste tur, da jeg ikke ved med Internet-adgang. Og med mulighed for at dette er mit sidste, og så skal folk ikke frygte flere alenlange kedelige indlæg, som jeg forventer, at man har læst når jeg kommer hjem.. Men vil lave et, hvis jeg har tid efter hjemkomst til Sydney d. 17 eller undervejs fra resten af min tur! For dem der ikke har fulgt med løbende, så har i lige et par uger til at læse det hel igennem, fordi jeg FORVENTER at folk har læst det her ;-) Åh ja det operahus.. Disse minder hehe..

Vestkysten - MM-effektivt og wicked

Billeder kan desvaerre ikke uploades lige nu da de ikke er saa hjaelpsomme med at kopiere det over her i Adelaide... Skidt, men jeg vil ige smide teksten op alligevel, og saa maa billederne jo blive vist ved kaminen hjemme i DK en af de snarlig kommende dage..

Yes - den sidste tur og dermed naesten starten paa min hjemrejse til Danmark skulle startes med stil! Og hvilken bedre maade end at tilbringe 8 dage paa den australske vestkyst i en campervan under navnet "wicked campers".

Det startede med en lang flyvetur fra Sydney 2. januar. Der er vel 5-5.500 km. fra ost- til vestkysten, saa det er til sammenligning en tur fra DK til Rom - og tilbage igen!
Men den wicked camper i Perth (den storste by paa vestkysten, desuden en af de mest isolerede storbyer i verden, de naermeste byer ligger i Afrika og Asian) lod vente paa sig, saa vi kom forst rigtig afsted ved 16-tiden den dag vi ankommer. Og her starter saa en meget effektiv tur som vil blive summeret ret kort.

Forst rykkede vi mod Albany, og maalet var den lille by med det rammende navn "Denmark", som ligger 4-500 km. syd for Perth. Ja den naaede vi saa allerede den forste aften hehe.. Dagen efter blev der ellers krydset i kalenderen da vi fik taget de obligatoriske billeder i Denmark, og saa gik turen op langs vestkysten, hvor der er en del sevaerdigheder inden man rammer Perth igen. Forst var vi igennem Valley of Giants, der er kaempetraer op til 60 meter, og de er vist optil 400 aar gamle. 40 meter oppe vadede jeg saa ellers rundt mellem de traer, og som den flittige laeser ved, saa nyder jeg saadan noget ekstra meget, da jeg er en lille smule hojdeskraek. Laekkert med gitter i bunden, saa man kan se heeeele vejen ned..

Men efter det endte vi ellers i et par huler, der kom efter hinanden opad kysten. Lake Cave og Mammoth Cave, og da det var forste gang jeg saa saadanne drypstenshuler var jeg noget imponeret. Isaer Mammoth Cave, den var, som navnet antyder, monsterstor.
Den begivenhedsrige dag endte dog lidt specielt, naar man kigger paa turen som helhed. I vores iver med at komme saa langt op af kysten saa muligt (det skulle jo gaa hurtigt for pokker), sammenholdt med at det er skoleferie hernede, saa er det altsaa ikke saadan ligetil at faa en campingplads klokken 22-24 omkring Perth og omegn. Saa den endte med at vi, efter mange timers koretur, slog os ned i et nybygger-omraade, og sov der paa kanten af loven, som man nu engang bliver nodt til hernede hehe.. Vi blev ikke snuppet, saa afsted det gik dagen efter kl. ret tidligt. Penge sparet er penge tjent;-)

Men vejret begyndte ellers at klare op. Det havde jo lykkes os at ramme vestkysten i noget som avisen beskrev "once in a generation storm", og det var ellers en monster cyclon, der haergede vestkysten, saa lidt nervos blev jeg da, da jeg fik en advarsel fra en af gutterne hjemme i Sydney, han havde set det i nyhederne. Det viste sig dog at vaere en ret genial rute, vi havde paataget os. Forst sydpaa, og saa nordpaa dagen efter, dermed havde det lykkes os at stikke af fra den cyclon. Eller i hvert fald selve cyclonen og dens oje eller hvad saadan noget hedder. Vi fik bare normalt pisvejr med regn og blaest, saa det passede jo fx. meget godt, da vi var i Denmark, det var jo ligesom at vaere hjemme..

Men opad vestkysten nord for Perth straekkede vi os vist ca. 4-500 km. - egentlig bare for at sige vi havde gjort det, og for at finde nogle isolerede strande, som man havde hort saa meget om fra andre der havde vaeret derovre. Det fede ved vestkysten er at det ikke er saa turistpraeget, saa man kan have en hel strand for sig selv nogle gange. Og det er absolut stadig smukt, som Australien generelt kan blaere sig med jo..
Saa gik turen lidt sydpaa igen mod Pinnacles, som var min klare favorit naturmaessigt paa turen. Nogle forstenede "et eller andet" (har hort det maaske er traeer, men hvad).. Staar midt i noget der ligner orken. Det var meget specielt og meget ganske flot maa man sige.. Og mon ikke det lykkes det effektive team at ramme Perth igen allerede igen den samme dag, hvilket betyder at der var blevet tilbagelagt 2.200 km. paa 3 dogn.. Muhahaaaaa... Men her skal der lige naevnes at det blev til en udsogt aftensmad med udsigt ud over vestkystens solnedgang.. Ja to fyre der sidder og ser solnedgang mens de spiser.. Ved godt det ikke ser godt ud!! Men flot det var det nu..

Men saa var vi i Perth! Det havde vaeret maalet fra starten af at den by skulle vaere maal for vores weekend, da det skulle vaere et fremragende sted at gaa i byen. Lordagen gik med sightseeing inde i byen, og om aftenen tog vi ellers paa en mindre bytur, der blev startet med noget god mad. Det var meget hyggeligt, dog var vi lidt for tidligt ude, saa der gik lidt tid for der kom gang i klubberne. Dog skal der lige tilfojes at Perth ogsaa er fyldt med folk der gerne vil betragtes som "gangstas". Vi saa den vildeste slaaskamp uden for et af diskotekerne, hvor man var ved at tro, der var bandeopgor. Og Perth er ogsaa fyldt med belastende og maerkelig folk, det havde jeg ikke helt regnet med, men jeg overlevede da:-)

Sondag er ogsaa en rigtig stor dag paa nogle steder ved en af strandene ved Perth. Cottesloe Hotel var stedet, og der blev totalt fyldt allerede ved 16-tiden, hvorefter der ellers var godt gang i den derfra og indtil et vist tidspunkt, som jeg desvaerre ikke kunne blive til. Vi var nodt til at tage bilen derud, da det laa godt 30 km. fra det sted vi boede, saa det blev kun til en enkelt og saa videre. For dem der er interesseret i saadan noget skulle jeg hilse fra Casper og sige, at der var utroligt mange fine eksemplarer af det kvindelige kon paa stranden og det hotel der;-)
Men den sidste dag i Perth blev brugt til at solbade lidt i Kings Park, hvor man har udsigt over hele byen, og nogle mindesmaerker fra 1. Verdenskrig, og saa ellers lige en smut i det Indiske Ocean ved en anden strand der hedder Scarborough.

Fra d. 9 hvor der var transferdag til Adelaide paa sydkysten og indtil nu gaar dagene med afslapning i Adelaide, og saa er der ellers en arrangeret bystur paa 3,5 dage, der straekker sig fra her til Melbourne, hvilket faar mig hen over Great Ocean Road blandt andet. De beretninger maa dog blive gemt til derhjemme, da jeg ikke helt kan se, hvornaar jeg skal finde tid til at skrive det og smide billeder op, da min hjemrejse er meget naer efter jeg kommer til Sydney igen. Der er jo nogle ting der skal ordnes og nogle folk der skal siges farvel til den sidste dag inden afgang.

Men jeg kan troste med at jeg ogsaa har det fint varmt hernede ligesom folk i Danmark. En af dagene i Adelaide ramte 39-40 grader!!

Naa, men nok snak i dette indlaeg - haaber folk opforer sig ordentligt derhjemme;-)

Nytårsaften med den bedste udsigt i hele Sydney – intet mindre kunne gøre det!

Jeg var jo så heldig at blive inviteret op til Jens og Christina nytårsaften sammen med Casper og Anders her fra Manly. De boede inde ved byen i forstaden Potts Point, og der var arrangeret en DJ på toppen, hvor der var pool og alt muligt. Det sted de boede var desuden forbundet med en anden bygning, og der var bro imellem, så det var jo ekstra fedt! Udsigten deroppe fra var ubeskrivelig. Operahuset med Sydney Harbour Bridge i baggrunden. Og det er netop det nytårsaften handler om her i Sydney – fyrværkeriet over broen og byen! Man kan ikke købe fyrværkeri som derhjemme, de vil gerne undvære at folk sprænger hinanden hæmningsløst i luften, som det sker i Danmark hvert år, det kan man jo ikke bebrejde dem. Vi havde desuden udsigt over hele byens skyline fra lejligheden mens vi sad og spiste, og fra toppen af bygningen kunne vi selvsagt se det hele.. Fantastisk!!

Men jeg ankom ovre ved de kære mennesker ved 15-tiden, og byen var fuldstændig pakket med folk. For at få plads til at se fyrværkeriet fra et godt sted i de omkringliggende parker osv., var folk strømmet til fra nær og fjern. Og det skal siges at, alle mennesker jeg har mødt på mine rejser her i Australien skulle til Sydney til nytår, så der var pakket!

Men vi fik handlet ind til den store middag, som vil blive nævnt løbende. Anders og Casper ankom, og vi andre var i fuld gang med forberedelserne, da vi gerne skulle være færdige med maden inden klokken 21, hvor det første fyrværkeri skulle brændes af. Det skulle eftersigende være til børnene, men vi ville lige op og se på sagerne, og så kunne man jo lige skyde kameraet ind ;-)

Men til forret fik vi ellers en utrolig lækker krabbe-anretning, som Christina havde tryllet sammen. Det smagte helt fremragende, og der var heller ikke blevet sparet på de fine vine, så det smagte skam også godt!

Efter det fik vi ellers hovedretten, der bestod af noget lidt spændende oksekød, som vi havde været nødsaget til at købe. Situationen var den, at vi ikke havde en ovn, så vi skulle lave det i en gryde.. Men vi fandt en klump af noget lidt anderledes oksekød og krydsede ellers fingre. Det var noget rødt selvom det var gennemstegt, men det viste sig at smage ganske fremragende, og så med gode kartofler og sovs til, så er maven jo glad ;-) Desuden havde der også sneget sig lidt broccoli på tallerkenen, man skal jo have lidt sundt..

Men efter hovedretten nærmere klokken sig mistænksomt hurtigt de 21, så vi tog en hurtig og meget fornuftig beslutning om at gemme desserten til efter det første fyrværkeri.

Det første fyrværkeri var rigtig underholdende selvfølgelig. Noget mere end man har set før, og det var jo bare en smagsprøve. Desuden lykkedes det også den DJ deroppe at spille noget ret god musik, så man kom jo i bedre humør af at være deroppe! Men vi gik ned i lejligheden igen og så ellers lidt mere vin og desserten, som var en færdiglavet chokoladekage, som vi også var lidt bekymret for. Den blev pyntet med lidt flødeskum og ananas, og det var også en kæmpe succes, så det er jo fremragende :-)

Men vi sad ellers og hyggede, og der blev ringet lidt rundt til familie, kærester og venner derhjemme, mens tiden stille og roligt stak af sted. Og så ellers op til det helt store brag ved midnat, og det er vist lidt svært at beskrive, hvor flot det var. Det hele sprang jo i luften, og der stod alt muligt op fra de omkringliggende bygninger i et helt inferno med broen som midtpunkt. Det er vist en af de helt store oplevelser, og med den udsigt vi havde blev det en helt igennem uforglemmelig aften. Man kunne også se fra forskellige settings i byen fra det sted vi stod, så man kunne lige ane fyrværkeriet i Darling Harbour for eksempel, det var noget af en oplevelse.. Og så spillede DJ’en Foo Fighters på et tidspunkt under det store fyrværkeri yeeeaaaiih ;-)

Champagne, fyrværkeri og gode folk omkring sig, så er det jo ligesom at være derhjemme, men med det vilde fyrværkeri, og så det at stå i en kortærmet skjorte og være helt tilpas giver alligevel den lidt anderledes oplevelse det var. Jeg må jo hellere passe på med at sammenligne, men det var en af mine bedre nytårsaftener kan jeg vel røbe ;-)

Men vi fortsatte lidt nede i lejligheden, og Casper samt Anders havde planer med nogle inde i byen. Jeg blev hjemme ved Jens og Christina, der skulle være ude af lejligheden og flyve hjem til Danmark 1. januar!! Føj.. Men jeg overnattede på sofaen og hjalp lidt til dagen efter, og så er de ellers også af sted hjemme til lille Danmark. Hver gang nogle folk smutter hjem kan jeg godt mærke at jeg også selv er nærmere, og det er jo en helt mærkelig tanke, når man har været hernede så længe efterhånden. Men altid godt, at man har lidt spændende at vende hjem til andet end opgave og minusgrader ;-) Det er heller ikke ringe at tilbringe 1. januar i shorts forresten! Ja og den obligatoriske McDonalds mad hehe..

Men rigtig godt nytår herfra!! Håber alle kom ind i det nye år med godt humør og alle lemmer i behold.. Desuden vil jeg gerne takke for de mange nytårshilsner jeg fik af folk, det var rigtig fedt!

Julens dage!!

Ja langt væk fra familie, venner og fjender skulle man jo prøve at have en god jul. Det lykkes nu meget godt synes jeg, så her er en lille beretning om mine juledage. Og ja endnu engang beviser dette indlæg vist hvor meget tid jeg har på hånden for tiden – kæft det er lækkert med ferie!!

Juleaften skulle jo fejres sammen med 20 andre. Tror vi var ca. 5 danskere (Blandt andet Jens og Christina fra det kolde Nordjylland, som er på billedet her. Jens var så flink at tage en skjorte på der mindede meget om min den aften), 3 amerikanere og resten var vist fra de norske fjelde. Nogle af de norske var blevet multipliceret en smule, da der var ankommet lidt familie og venner herned på besøg. Dem der har familie, der tør at flyve du ved Mor..

Men på restauranten Jellyfish, der ligger ned til strandvejen her i Manly, skulle hovedmåltidet ellers indtages i fine rammer. Jeg havde luret en del på det med de østers, som de tilbyder overalt hernede, og juleaften var så aftenen, hvor jeg skulle tage springet fandt jeg ud af, så det fik jeg ellers bestilt som min forret! Til de der har prøvet østers kommer det nok ikke som en overraskelse, at konsistensen er lidt henne i kategorien ”snot”, og de smagte lidt mere ”fisket” end jeg havde regnet med, ellers var det faktisk ok.. Skuffelsen ramte mig dog da jeg smagte Christinas forret, som rent faktisk var et stykke flæskesteg med svær og det hele – nnneeeeejjjjjj hvorfor bestilte jeg ikke det!! Amatør-fejl..

Nå men til hovedretten kunne jeg ikke stå for den steak man kunne bestille, og det viste sig at være et ganske fornuftigt valg. En ordentlig klump af noget godt oksekød, så kan det jo ikke gå helt galt.. Men det er ikke and, flæskesteg og medister.. Ja fordi jeg er vant til alle tre dele :-)

Men ellers stod juleaften på julehygge i en lejlighed efterfølgende. Vi skulle alle have en gave med der kostede omkring 40 kr., og de blev delt ud af julemanden på et tidspunkt i den lille fest. Jeg fik en 10$ steak af eget valg på et gavekort hehe.. Desuden blev der disket op med Caspers og min ret succesfulde ris a la mande, men mandelgaven blev ikke delt ud, da der var en eller anden der havde slugt mandlen. Sådan er det vel, når der er flere kulturer blandet. Der var ellers givet en beskrivelse, men en eller anden amerikaner slugte den sikkert hehe.. Ellers var der et kæmpe kagebord. Kaffe og the samt ”Eggnog”, som var det amerikanske islæt. Det er noget meget sødt æggesnaps eller sådan noget, der bliver blandet med rom for at gøre det drikbart for mine smagsløg i hvert fald. Havde vel forventet det var værre, men det er ikke noget jeg kommer til at lave til mig selv, må jeg vist indrømme.. Nå, men jeg var jo på gave med min roomie, og han ville jo så gerne have givet mig en billet til AGF-Aab, men eftersom hans hold (AGF for de uvidende) kun ligger i den næstbedste række lige pt. så så han sig nødsaget til at give mig to billetter! AGF-Fremad Amager og Rander-Aab i den nærmeste fremtid - kanon gave! Ellers var der lidt tudekiks og nogle poser han mente jeg skulle bruge i stedet for hans skraldespand næste gang jeg havde tømmermænd.. JA og så skal den vist ikke uddybes nærmere..

Jeg trak mig vel tilbage omkring klokken 2. Lige så mæt og træt som jeg mindes at jeg plejer at være juleaften, så det var jo en meget succesfuld aften.

Første juledag var så dagen hvor min roomie havde arrangeret, at der skulle være grillfest her ved os. Jeg må indrømme at jeg ikke var monsterfrisk eftersom jeg var hoppet ud af sengen klokken 8 for at ringe til mine kære hjemme i DK for at fange dem juleaften.. Men det var nu meget hyggeligt, mest af alt i kraft af, at det ENDELIG stoppede med at regne og solen kiggede frem igen – jubiii.. Aftenen gik med hygge, og det var ikke det vilde drikkeorgie, som nogle af de andre havde håbet. Det lykkes mig desuden at sidde og falde i søvn i sofaen til amerikansk fodbold inde i stuen.. Pinligt, men jeg kan jo ikke gøre for, at jeg er fra 70’erne og dermed gammel, træt og færdig sådan en dag. Den sluttede vel lidt over midnat, og så ellers direkte på skjoldet efter den obligatoriske oprydning. Lækkert med endelig at få lidt søvn til min solbrændte krop ;-)

Anden juledag ville skæbnen at en fra mit studie i Aarhus kiggede forbi Manly til et lille besøg. Morten som den fellow Aab-fan hedder er ellers i praktik i Taiwan, men holder jul og nytår her ved en kammi. Så dagen gik med det, og så om aftenen ville min roomie Casper og mig så ellers på restaurant, da der var en thai restaurant jeg havde fået at vide at man absolut skulle prøve! En ganske udmærket anden juledag blev derefter endt hjemme i sofaen med en film, så det kunne jo ikke blive meget bedre..

Endnu et lidt ligegyldigt indlæg, men sådan er det jo når man har ferie hehe.. Desuden stopper de her anekdoter nok, når jeg smutter over på vestkysten d. 2. januar, og så skal der jo være lidt at kigge på for de stakler, der SAVNER;-) mig lidt for meget..

Fortsat gode juledage til folk, håber man giver sig selv lov til lidt afslapning og hygge..

Julehilsen og en beskrivelse af en almindelig dag på kontoret

Ja det mangler da bare, som folk sikkert kan regne ud, så har jeg RIGTIG meget tid på hånden lige pt. :-)

Mine dage starter som regel om formiddagen, da jeg vågner ved 8-9tiden – altså på dage, der ikke ligger efter en festivitas selvfølgelig. Målet er at lave lidt praktiske ting såsom sende ting hjem, få skrevet lidt mails og lavet lidt på denne blog. Ellers er det vigtigste på dagen at få minimum en time i solen, da jeg jo helst skal komme hjem med lidt farve i kinderne.

Jeg bor nu sammen med den sidste musketer der er tilbage hernede – Casper. Eller rettere, jeg bor ved Casper på hans værelse i et hus, hvor der vel bor 5 andre eller sådan noget. Men ganske udmærket sted, og jeg er yderst tilfreds med at ligge på en queen-size madras på gulvet. Værelset er faktisk ret stort, så det går fint!

Vejret er selvfølgelig i den varme ende, så dagene bliver udholdt med kolde drikke, og nogle gange forkæler man også sit tempel med en lille is. Det er skam også belastende at skulle smøre sig ind i solcreme hver dag.. puha.. haha.. Luksusproblemer – jeg elsker dem!!

Men ellers bliver der gerne arrangeret lidt de fleste aftener sammen med nogle af de forskellige folk, man efterhånden snakker en del med hernede. Det kan være en enkelt øl nede på en pub eller en middag måske. Nogle dage er selvfølgelig mere officielle end andre. Der kommer noget her d. 24. december f.eks., og det er der nogle folk, som går meget op i, så der skal vi på restaurant til aften, og vi danskere er blevet sat til at lave ris a la mande til dessert efterfølgende.

Meeeen som det nok kan ses så bliver ferien holdt i stor stil. Ikke for meget ballade, så endelig lidt ro på min hårdt trængte studenterkrop. Den skal jo også hjem til en afhandling på et tidspunkt, så jeg synes det er velfortjent hehe.. Hjemveen har ikke meldt sig rigtig endnu må jeg indrømme. Stedet her har behandlet mig godt hidtil, og jeg ved jo, at der findes en hverdag derhjemme. Dog savner jeg da folk derhjemme, især på dette tidspunkt.

Men en stor julehilsen herfra! Håber folk får hvad de ønsker sig og lidt mere til. Jeg ser frem til sjove historier og skandaler fra diverse julefrokoster, og så håber jeg der er plads til at fejre min hjemkomst engang i januar/februar. Altså jeg vil fejre det, så håber der er nogen der vil være med, jeg synes det er lidt sørgeligt at feste med sig selv… Og man skal jo have rigeligt med ildvand for at udholde de grader, der bliver ført i DK.

New Zealand - Franz Josef gletsjer, Pancake rocks, Abel Tasman, Kaikoura (Crayfish) og mod slutstedet Christchurch

Franz Josef glesjeren skulle selvfølgelig opleves, ved at man tog en kæmpe gåtur med en guide. Det korte af det lange er, at det kostede en sprællemand, og vi var pænt uheldige med en meget langsom og overforsigtig guide, men vi kom dog op og ned, og det var meget flot og sjovt.. BAGEFTER!

Dagen efter gik turen så videre op af vestkysten, og det er da nok den mest undervurderede kyststrækning jeg nogensinde har set. Man læser ikke meget om den i bøgerne, men det er uden sammenligning den flotteste jeg nogensinde har set. Der er klippeformationer hele vejen, og så får man jo en solnedgang hver aften, hvilket aldrig kan gå helt galt. Billedet viser vist det meste.
Vi strøg hen til noget, der bliver kaldt Pancake rocks, og de har fået deres navn, da det er sten der ligger i lag, hvilket bliver sjovere af, at der ikke er nogle kloge hoveder, der har kunnet give en jordisk forklaring på, hvorfor det er sådan endnu. Den dag blev afsluttet på en campingplads tæt på Pancake rocks, og der skulle et fodbold-opgør opgøres… Melbourne (Black/Martin) vs. Sydney (Jesper/Jonas).. Jeg vred rundt på mit spasser-knæ efter ret kort tid, hvilket er den eeeeeeeneste grund til at Melbourne hev den sejr hjem, og så snakker vi ikke mere om det… Øvrrr…

Abel Tasman området var næste stop. Her måtte vi så tage afsked med Jesper, der skulle hjemad og dermed måtte hoppe på en bus den dag. Men vi blev suppleret med en erstatning, mens vi var deroppe (to overnatninger), da Marias veninde Signe befandt sig deroppe i selskab med sig selv, mens hun ventede på nogle rejsekammerater. Maria trængte vist også til noget andet at høre på end fodboldsnak, det viste sig til hendes store ærgrelse, at alle os 4 gutter var fodbold-NØRDER af værste skuffe, så det havde været hårdt hehe.. Men her fik de stakkels sjæle, der ikke havde haft mulighed for at springe faldskærm, så endelig chancen igen, og denne gang lykkes det så! Der var jo nogen der skulle filme dem når de landede, så jeg ofrede mig og blev på landjorden ;-) Vejret er generelt bedre deroppe nordpå, hvor vi nu befandt os, så den stod på grill den første aften, og det kan jo som nævnt aldrig gå helt galt.. muhahaaaa..

Dagen efter blev det til en sejtur og en gåtur rundt i Abel Tasman. OK – indtil videre havde man set; bjerge, søer, skove, dyreliv (både charmerende dyr som pingviner, men utroligt nok har de heller ikke noget af alt det dødbringende kryb, så det er jo helt perfekt), klippeformationer i diverse sammenhænge og jeg kunne blive ved.. Man gik alligevel og tænkte ”ok, men de har ikke strande som de har på østkysten i Australien – øhh.. jo det har de så lige pludselig.. Billederne siger vist alt, men endnu engang blev man mundlam over den natur de har.. De mest øde og fine strande og det klareste vand. Og der skal alligevel noget til at lukke røven på mig til tider mener jeg selv :-) Men dermed bekræftet – NZ har alt det flotteste natur, man kan forestille sig. PLUS de slipper for kryb og alt muligt.. Sindssygt. Det eneste er måske at vejret er lidt koldere end Australien, men det kan den globale opvarmning vel fikse til næste gang jeg skal derover hehe..

Så er vi nået til den 14. december, og onkel Jonas kan godt se at advarslen om kedelig beskrivelse i starten er korrekt.. Gaaab, men så kig da i det mindste på billederne!!
Men der skulle vi til Kaikoura, hvilket direkte oversat fra Maui er ”Stedet man spiser crayfish”. Det sted skulle være min maves højdepunkt, da jeg havde læst mig til at det var a la hummer. Vi ankommer og skal på restaurant, og prisen er fuldstændig tåbeligt skruet i vejret, men det skulle smages!! Det smagte ok, men sammenholdt med prisen fik jeg mig en slem skuffelse må jeg indrømme.. Kender I det med, at det er så fint man ikke bliver mæt??? Præciiiisss…
Det resulterer i at vi faktisk prøver at lave en bytur den aften, men byen er halvdød, så vi ender med et spil pool og så hjem på skjoldet. Fornuften tager over, og der bliver taget en beslutning om at tage til Christchurch til de sidste par dage. Det er sydøens største by og start- samt slutsted for turen, og så ville vi have et par gode dage at slutte af på – god beslutning.

Dagene i Christchurch bliver forkælelse af en selv med afslapning, godt selskab og gode måltider samt søvn for engangs skyld, så det kunne virkelig ikke blive bedre ;-) Det var helt sørgeligt at sige farvel til de andre, der skulle hjem for at fejre jul nu her, og jeg var den eneste, der skulle blive hernede, og man havde jo set en del til hinanden efterhånden! Nu nærmer tiden sig også, hvor mit lille eventyr hernede snart er slut, og det gik vist også op for mig lige der.. Det er jo ikke ligefrem fordi det trækker voldsomt i én for at komme hjem og skrive afhandling!! Men den tid den sorg :-)

Den 17. december, hvor jeg skulle hjem til Sydney, startede noget tidligere for mig end for de andre, da jeg skulle med en bus til lufthavnen kl. 5.30 om morgenen.. De andre skulle først flyve ved 12-tiden, så det blev en hurtig men tårevædet afsked om morgenen hehe.. Det viste sig som en MEGET stressende hjemtur for mig. Jeg skulle flyve op til Auckland på nordøen, hvorefter jeg skulle til Sydney lige efter.. Jeps, mit fly fra Christchurch til Auckland landede så 5 minutter EFTER der var final call på flyet til Sydney, så jeg måtte spurte helt sindssygt fra indenrigslufthavnen til den internationale i et hæsblæsende tempo (hurtig som en ninja), og da det ikke er en helt normal check-in, når man skal til udlandet, blev det lige til øllet jeg ankom i flyet til Sydney. Ikke bare med sved på panden, men også i et pænt lag over hele min erotisk buttede krop – puha… Desuden tager de 25$, når man skal forlade lufthaven til udlandet – de kiwier er kapitalister af værste skuffe! Men det var en helt fantastisk tur på NZ, og ikke mindst takket være de folk jeg var med derovre.

Håber folk har overlevet, fordi jeg vil til at begynde på alle mine julehilsner og alt det der :-)

Rigtig glædelig jul til familie og venner, jeg vil lige smide en typisk hverdag og en rigtig julehilsen op på et tidspunkt. Selvom varmen hernede ikke minder mig på det så er tiden jo nær! Der er ting og folk man savner mere end noget andet, men det ved de folk vist godt selv :-) Desuden er smerten over at gå glip af alle julefrokosterne nok den største, men altid noget jeg kan få gjort lidt ud af det hernede også. Indtil videre er planerne på en herre-julefrokost d. 26. december. Hernede har vi fået tilført lidt snaps af brormands kammi Jens, der er hernede med sin dame Christina, og Casper har også fået fat i en flaske, så dansk det bliver det ;-)

New Zealand – Afgang, Milford Sound og Queenstown

Jeg lettede fra Sydney d. 1. december for at tilslutte mig de 4 andre der var kommet over på øen før mig samme dag. Et par kommentarer til flyveturen! Jo jeg havde jo booket hjemmefra Danmark, og der stod på billetten, at jeg skulle flyve med Qantas. Jeg checkede ind ved Qantas og tænkte ikke mere om det. Eftersom de er det ”dyre” selskab skulle jeg jo ikke tænke på aftensmad før jeg skulle flyve – lækkert.. Nååå nej det viste sig jo så, at jeg skulle flyve med lavbudget Jetstar lige pludselig, hvilket jeg stadig overhovedet ikke har fattet hvorfor. Det resulterer i, at jeg lander på NZ ved 22-23 tiden (Nærmere betegnet byen Christchurch) møgsulten. Ikke nok med det, så ved jeg ikke liiige hvad jeg havde regnet med på NZ, men hold da K…, hvor er 10 grader ikke særligt varmt, når man kommer fra 25 grader i Sydney.. Sov på en delt dorm med 10 andre eller sådan noget, og eftersom min seng knirkede bare jeg kraftdælme trækkede vejret, blev det ikke til meget søvn den nat.

Men så tror jeg vist heller ikke jeg kan brokke mig ret meget over resten af turen:-) kun lige det obligatoriske sjove brokkeri selvfølgelig, det kan vi jo ikke leve uden hyhy.

Mit følgeskab bestod af:
Jesper – økonomistyringsstuderende i Aarhus og Sydney. Han fik hurtigt tilnavnet Ø2 (nogle gange Ø1, det kom an på hvor højt oppe i hierarkiet vi mente han befandt sig den pågældende dag).
Martin er så grunden til, at der kan komme en anden Ø2 til tider, han er nemlig studerende på økonomistyring (Ø) i Aarhus sammen med Jesper.
Maria og Black er blevet præsenteret tidligere sammen med Martin også, da de er med i det famøse Melbourne-crew, som jeg har haft glæden af at besøge og haft på besøg henover min tid down under. Maria og Black er som nævnt studiekammis hjemme fra Arhus på det rigtige studie – International Business:-) Rollefordelingen var ret klar. IB-studerende i toppen af hierarkiet og Ø1+2 som fodfolk. Maria, som den eneste pige, var selvfølgelig med som køkkenchef og talende huskeseddel, når vi gutter ikke magtede indkøbene :-) (Det øverste billede fra venstre - Martin, Black, Jesper og undertegnede der bærer på Maria. Opstillet? nej nej da..)

Afsted det gik. Endeligt har jeg tid til at opdatere, så vil gøre det ordentligt! Men der vil stadig være en del der kan/skal fortælles, når jeg kommer hjem ;-) Desuden kommer det nok til at være lidt i kedelig stil, da der er meget at fortælle, men man kan jo ikke det hele folkens… Den bliver lang den her!

Vi skulle hente bilen dagen efter – et ordentlig skur af en 6 personers campervan. Ja vi er 5 som den hurtige læser har opdaget, men det var vist godt nok kan jeg så fortælle i bakspejlet. Kiwier som de kære NZ’ere bliver kaldt er som aussierne ikke en befolkning, der umiddelbart stresser rundt på deres arbejdsplads, så der blev rig ventetid til at… Ja til at vente. Men vi fik vognen, betalte, handlede ind og så ellers ud over stepperne.

I starten stoppede vi vel ca. hver 20 km., da naturen er fuldstændig ufattelig imponerende på hver meter. Dette vil blive underbygget kraftigt af kommende billeder. Man ser næsten hver billede som en plakat eller baggrundsmateriale på computeren, og det er absolut IKKE fordi jeg er god til at tage billeder, men den natur kan man ikke ødelægge selv ved min hånd. Men efter en del køren besluttede vi os for at overnatte ved en sø kaldet Tekapo. Alt er imponerende, så det er nemt at finde et pænt sted at smide vognen. Nu havde vi så lejet en vogn, og havde læst os til, at man kunne smide den mange steder og overnatte gratis inden vi kom herover – LØGN. Det koster ca. 10-15 NZ$ pr. person på mange af stederne, og så kan man også tilslutte et strømkabel og bruge mikroovn osv. i vognen. Lidt skuffet var jeg, da jeg så at man skulle betale 2 $ pr. bad, men det var heldigvis det eneste sted jeg oplevede det på turen.

Den 3. december gik turen så mod Mount Cook, der er det højest bjerg på NZ’s sydø. Det blev en lidt skuffende oplevelse, da der var lidt tåget deroppe, men et kryds i tjeklisten!
Til de knap så informerede er NZ også landet, hvor optagelserne til storfilmene i Ringenes Herre serien blev skudt, så der er en del steder med relation til filmen. En af disse steder prøvede vi at opsøge på vejen (Rohan), men det endte med, at det var lukket område og langt derind, så det blev droppet. Dette medvirkede også, at vi besluttede os for at lave en slagplan for resten af turen, da man godt kunne begynde at regne ud, at det køren på må og få ikke ville virke i længden – vi er jo strukturerede studerende, så ned på papir!! Men ellers husker jeg d. 3. december som dagen hvor vi fik kartoffelmos til aftensmad – mums;-)

Den 4. december blev så store køredag. Vejene er ikke just fremragende på NZ, og med alle bjergene bliver det en knudret fornøjelse at sidde bagi til tider. Der blev afholdt frokost på en p-plads, og vi endte efter den laaange køredag med at overnatte i en skov, hvor det ikke kostede så meget. Der var også kun et ”felt-toilet” til rådighed, og så virkede det vist som myggefarm eller sådan noget. Vi var i hvert fald morgen/frokost/aften/natmad for flere af slagsen på trods af en ihærdig myggejagt inden sengetid. Endnu engang blev det dog til en fremragende aftensmad, og generelt må jeg sige at den mad jeg fik på turen var noget bedre, end den jeg var vant til hjemme fra Sydney! Efter aftensmaden spillede vi terningspillet Meyer, og allerede der kunne man begynde at se splid i den ellers så sammentømrede gruppe hehe.. Man er vel konkurrencemenneske!

Nå! Men grunden til den lange køretur var at vi havde et mål der hedder Milford Sounds. Mange havde hørt at det var utroligt smukt, og at det var den lange køretur værd (det ligger ret isoleret). Og det skuffede absolut ikke. Tror ikke mine almindelig menneskelige gloser kan beskrive hvor pænt det er, og igen må jeg pointere, at sådan er det mange steder på den ø. Det blev til en sejltur rundt i området, og der så man, udover omgivelserne med vandfald osv., både pingviner og sæler.

Efter den store oplevelse gik turen mod Queenstown, som er adrenalin hovedstaden på NZ. Elastikspring, faldskærm, whitewater rafting und so weiter. Vi nåede ikke hele vejen den dag, men dagen blev stadig en af de bedste på turen grundet et besøg på et højest usædvanligt charmerende supermarked. Vi snakker den 5. december, og her rammer julestemningen mig så inde i dette supermarked i en halvfjern by på NZ. Ikke nok med at julemusikken brager, men alle er klædt i nissetøj, mens der er utallige smagsprøver på alle mulige gode sager. Smags”prøver” siger jeg så, men man blev næsten påtvunget at fylde sit tempel med mad fra man kom ind, til man gik igen. De er lige lidt mere flinke end gennemsnittet derovre. Så med godt humør og en tilfredsstillet mavesæk gik den dag også. Og så en kort julestemning midt i det hele – fremragende:-)

Vi ankommer i Queenstown d. 6. december og ser for første gang frem til tre dage, hvor vi ikke skal køre flere 100 kilometer. Byen fanger ens hjerte med det samme på grund af en god stemning og alt det adrenalin. Folk er friske, og der hænger muligheder for at udsætte sig selv for en masse overalt, og det kunne de fleste i vores gruppe ikke stå for, så der blev booket elastikspring, faldskærmsspring og rafting til de kommende dage. Som kompensation for, at jeg ikke skulle andet end at rafte ville jeg gerne have været på en helikopter-tur, men eftersom man skulle være minimum to lykkes det ikke, de andre havde brændt for mange penge af på alt det andet.. Øv.. Skæbnen ville også at vejret var godt den første dag, så der var mulighed for at grille om aftenen, og det kan jo ikke gå helt galt hehe...

Det skal lige nævnes at på premieredagen for den nye James Bond film var vi inde for at se den. Mener det var d. 7. december. Den var jo ganske udmærket, og så skulle man jo ud og føre sig frem på ægte Bond-stil bagefter.

Til stor skam for dem der havde booket faldskærmsspring var vejret så ikke særlig godt de kommende dage, så det eneste der blev udfordret var rafting og elastikspring. Rafting var ret fedt. Man er i en større gummibåd igennem nogle ret vilde vand-et-eller.andet, hvor man skal padle helt sindssygt og er meget tæt på at ryge i vandet! Jeg fik selvfølgelig placeret mig som styrmand i toppen sammen med Black, så vi sad i forreste række, når der skulle uddeles øretæver af vandet. Desuden var forholdene ikke til, at man kunne sidde ret godt fast, da den forreste fod ikke havde noget rigtig at klemme sig fast i. I et af de vilde områder var Jonas så også godt på vej i vandet. Den fod der skulle holde mig fast var tættet på at ramme Black (der sad overfor) lige i hovedet, og det endte med at Maria hev fat i benet og holdte mig i båden, ellers var jeg røget direkte på hovedet i vandet. Reddet af en pige… Hmmm… Den resterende stolthed forsvandt, da vi fik lov til at svømme over et stykke. Det kunne 3 gange IB og Ø2 ikke stå for, så vi hoppede i. Det lykkes dog mig at sluge så meget vand, at der skulle knækkes lidt op, da jeg kom op i båden igen hehe.. Laver ikke elastikspring, faldskærmshop og bliver reddet af en pige i rafting – det var min tur uden tvivl :-) Men jeg var helt smadret efter det rafting, havde givet den fuldstændig gas med det padlen, og så frøs man pænt meget til sidst.. Fik heldigvis et godt langt bad, da jeg kom tilbage til vores campingplads, det ligger vist i top 3 af dage på den tur i kraft af det ;-)

Så er vi nået til 9. december, og det er så dagen hvor chicken-Jones får æren af at være fotograf til Maria og Martins elastikspring. Ikke bare et almindeligt spring, men det højeste ovre på øen, der er oprindelsessted for dette vanvid. 180 meter til bunden fra ”the pod” man springer fra, og 134 meter med elastikket vist nok. Man kommer derud med sådan noget svævebane-værk, hvor man kan se igennem bunden hele vejen, og så er der glasbund derude, så jeg fik vist også lige lov til at blive svimmel også… Ork! Men sjovt at være med derude. Den dag påtog jeg mig så også en laaang køretur, hvor vi skulle op til Franz Josef gletsjeren. Da vi endelig kom derop var alt lukket, så vi overnattede på en p-plads, hvilket er dybt ulovligt, men der var fuldt booket det ene sted der havde døgnåbent - hvad kan man gøre! Vi lever på kanten uuuuhhhh… Men det resulterede i, at jeg oplevede de sjoveste offentlige toiletter nogensinde. Du smider 50 cent i, og så spiller de musik, og alt er elektronisk – ren Startreck :-)